En revolution er over os, en revolution, der tegner til at omforme verden på utrolige måder.

Denne revolution, der fokuserer på forsvarligt forbrug drevet af velinformerede købsbeslutninger, er noget, som alle i erhvervslivet må tilpasse sig og aktivt støtte. Alternativet? At blive hægtet af, mens verden marcherer fremad.

Kan du huske sidste gang, du følte dig oprigtigt begejstret, mens du undersøgte et produkt? Spændingen ved at finde den rigtige vare og være sikker på dens kvalitet og holdbarhed – disse øjeblikke er blevet mere og mere sjældne i dagens forbrugerlandskab. I stedet oversvømmes vi af et overvældende udvalg af valgmuligheder, hvoraf de fleste involverer engangsprodukter, som er svære eller umulige at reparere.

Vi er trænet i at jage efter gode tilbud og ender ofte med dårlige produkter, som enten bliver returneret eller kasseret, hvilket i sidste ende bidrager til den stadigt voksende deponeringskrise. Det er ikke bare spild; det er hensynsløs forbrugerisme.

INDHOLD

Krisen med hensynsløs forbrugerisme

Vi lever i en verden, hvor hensynsløs forbrugerisme er blevet normen. Svimlende 99 % af alle produkter bliver kasseret inden for seks måneder efter købet, som det fremgår af Annie Leonards dokumentarfilm, The Story of Stuff.

Inderst inde ved vi godt, at det ikke er bæredygtigt. Verdensnaturfonden har advaret om, at hvis vores nuværende krav til planeten fortsætter, vil vi i midten af 2030’erne have brug for ressourcerne fra to planeter for at opretholde vores livsstil.

På trods af dette dystre scenarie er der tegn på, at folk ønsker at ændre sig. En undersøgelse fra sidste år viste, at 66% af køberne nu bruger mere tid på at validere produkter, før de gennemfører et køb, og to femtedele af forbrugerne ville være villige til at bruge mere på mærker, der kommunikerer deres værdier.

Forbrugerne kræver bedre valg fra virksomhederne – valg, der prioriterer kvalitet frem for kvantitet og omfavner bæredygtighed. Dette adfærdsskifte er drivkraften bag denne revolution mod traditionel forbrugerisme.

Tegnene på en revolution

Vi har set revolutioner som denne før, og derfor er historikere blevet enige om, at revolutioner kommer i fire faser:

  1. Symptomatisk fase: Her bliver de underliggende problemer mere tydelige og bredt anerkendt. Øget offentlig diskurs og debat fører til øget bevidsthed og en følelse af, at det haster.
  2. Krisestadiet: Dette er et vendepunkt, hvor der træffes foranstaltninger, som ofte resulterer i hurtige ændringer. Det er præget af vigtige begivenheder, der katalyserer skiftet og fører til indførelse af den nye måde at gøre tingene på.
  3. Genopretnings- og normaliseringsfasen: I denne fase bliver den nye måde den normale måde, den nye standard.
  4. Evalueringsfasen: Endelig er der en periode med refleksion og evaluering.

Lige nu befinder vi os dybt inde i den symptomatiske fase. De underliggende problemer med hensynsløs forbrugerisme bliver mere tydelige og skaber offentlig debat. Folk tager bladet fra munden, går sammen og presser med succes virksomheder til at ændre adfærd. Bevægelser som »Buy Nothing Day«, hvor millioner af mennesker over hele verden deltager, bliver mere og mere populære og signalerer et voksende ønske om forandring.

Skiftet i forbruger- og erhvervsadfærd

Et andet tydeligt tegn på, at vi nærmer os krisestadiet i denne revolution, er skiftet i forbrugernes adfærd. En undersøgelse, som vi hos Akeneo gennemførte sidste år, viste, at to tredjedele af forbrugerne nu bruger mere tid på at undersøge og validere deres køb. De leder ikke kun efter produkter, der opfylder deres behov, men foretrækker også at købe fra virksomheder, der udviser ansvarlighed og leverer kvalitetsprodukter. Denne ændring er især udtalt blandt yngre generationer, som er 27% mere tilbøjelige til at købe fra mærker, der bekymrer sig om deres indvirkning på mennesker og planeten.

Den voksende vægt på minimalistiske livsstile, hvor oplevelser og relationer prioriteres frem for materielle goder, er en anden indikator på revolutionen. Tendensen til målrettede indkøb tager fart, og forbrugerne skærer i stigende grad unødvendige ting ud af deres liv.

Virksomhederne reagerer også. CSR-initiativer (Corporate Social Responsibility) er på fremmarch, og over 90 % af virksomhederne i S&P 500 udgiver nu CSR-rapporter sammenlignet med kun 20 % for ti år siden. B Corps, virksomheder, der er certificeret til at opfylde høje sociale og miljømæssige præstationsstandarder, vinder også frem med over 6.500 certificerede B Corps på verdensplan på tværs af forskellige brancher.

Deleøkonomien er et andet vigtigt aspekt af denne revolution, som ikke kan ignoreres, og markedet blev vurderet til 150 millioner dollars i 2022 og forventes at vokse til 794 millioner dollars i 2028. Kernen i deleøkonomien er at maksimere brugen af eksisterende produkter og sikre, at tingene bliver brugt til deres fulde potentiale, før de bliver kasseret.

Det måske mest sigende tegn på, at vi nærmer os krisestadiet, er den voksende indgriben fra regeringer, der indfører nye regler og standarder. I USA har seks stater allerede vedtaget love om ret til reparation, og mange flere overvejer lignende lovgivning. Disse love giver forbrugerne mulighed for at reparere deres egne produkter i stedet for at være tvunget til at stole på de oprindelige producenter.

Den Europæiske Union tager også affære ved at indføre det digitale produktpas (DPP), som skal indføres i 2026. Denne forordning vil kræve, at virksomheder, der sælger produkter i EU, offentliggør detaljerede oplysninger om alle materialer, der anvendes i deres produkter, herunder hvordan og hvor de er fremstillet.

Disse forordninger er kun begyndelsen. Efterhånden som de bliver implementeret, vil virksomhederne ikke have andet valg end at overholde dem eller tage konsekvenserne.

Problemet: Et dilemma for virksomheder

Selv om disse udviklinger er stærke indikatorer på revolutionen, udgør de også et dilemma for virksomhederne. På trods af at de anerkender det stigende pres fra forbrugere og myndigheder, kan mange virksomheder indse, at de måske utilsigtet har opmuntret til den modsatte adfærd for at give en god kundeoplevelse.

For at forstå kunden har virksomhederne omhyggeligt udformet strategier for at guide forbrugerne gennem omhyggeligt foreskrevne rejser – og lokke dem med lynsalg, gratis returnering og de nyeste versioner af produkter. Dette hyperfokus på kundeoplevelsen har ført til en kultur med uansvarligt salg, hvor forbrug ses som afgørende for økonomisk vækst. Virksomheder har planlagt forældelse i deres produkter, holdt priserne kunstigt lave for at opmuntre til flere køb og drevet cyklussen med hensynsløs forbrugerisme.

Men tidevandet er ved at vende. Folket har talt, og de kræver bedre. Revolutionen er på vej, og virksomhederne må vælge at være på den rigtige side af historien. At ignorere eller modstå denne forandring vil ikke kun skade virksomhedens omdømme, men også dens bundlinje.

At omfavne denne revolution betyder dog ikke, at man skal opgive kapitalismen; faktisk er brands med høje formål klar til at fordoble deres markedsværdi mere end fire gange hurtigere end brands med lave formål. Der er en betydelig økonomisk mulighed for at fremme denne ansvarlige forbrugsrevolution.

Løsningen: En strategi for produkt strategi

Vejen frem ligger i at skifte fra et fokus på kundeoplevelser (CX) til et fokus på produktoplevelser (PX). I stedet for at skubbe på salget og opmuntre til tankeløst forbrug bør virksomhederne give køberne omfattende information, der gør dem i stand til at træffe informerede beslutninger og skabe trygge købsoplevelser, der gavner både virksomheden og miljøet.

Her er tre skridt til at komme i gang med denne revolution med det samme:

 Trin 1: Implementér en høj standard for engagerende produktdata

Det første skridt er at sikre, at din produktinformation er komplet, fyldig, kontekstuel og følelsesmæssigt engagerende på tværs af alle kanaler, hvor den dukker op – før, under og efter købet.

 Trin 2: Deltag i den fælles økonomi

Når din PX-standard er på plads, er næste skridt at deltage i deleøkonomien. Dette hurtigt voksende marked giver virksomheder mulighed for at udnytte værdien af renoverede, udlejede eller brugte produkter, samtidig med at de opbygger kundeloyalitet.

 Trin 3: Styrk dine købere med miljømæssig transparens

Det sidste skridt er at styrke dine købere ved at være åben om dine initiativer inden for miljø og social ansvarlighed. Ved proaktivt at vise din indsats kan du vinde kundeloyalitet og øge salget.

Fremtidens detailhandel og ansvarligt forbrug

Dette er fremtiden for detailhandlen – en fremtid, hvor ansvarligt og informeret forbrug er i centrum. Virksomheder, der vælger at omfavne denne revolution, vil ikke kun differentiere sig tidligt fra konkurrenter, der sidder fast i forældede praksisser, men vil også sikre sig en plads på den rigtige side af historien.

Ved at sætte en høj standard for produktoplevelser kan virksomheder vise deres engagement i ansvarligt forbrug, hvilket ikke kun fremmer salget og reducerer antallet af returneringer, men også skaber loyalitet blandt kunder, der i stigende grad værdsætter bæredygtighed og socialt ansvar.

De virksomheder, der går forrest, gør det inden for rammerne af en bredere PX-strategi, ofte med inddragelse af C-suite og diskussioner på bestyrelsesniveau. Nu er det tid til at komme ud over besættelsen af CX og forberede sig på en fremtid, hvor køberne prioriterer gennemsigtighed og miljøpåvirkning lige så højt som pris og bekvemmelighed.

Om forfatteren: Casey Paxton er Content Marketing Manager hos Akeneo, Product Experience-virksomheden, der gør det muligt for organisationer at levere berigede, engagerende og konsekvente produktoplevelser på tværs af hele kunderejsen. Paxton er uddannet fra Northeastern University og har siden fordybet sig i softwareverdenen. Med en passion for historiefortælling og for at være på forkant med handelskurven er Paxton tre gange blevet udgivet som forfatter og bidrager ofte til populære forretningspublikationer samt Akeneos Product Experience-blog om emner med fokus på e-handel, detailhandel og nye softwaretrends.